Vi tilbyder individuel terapi i Aalborg til både voksne, unge og børn afstemt og tilrettelagt efter problemstilling, ønsker og behov. Vi er uddannet indenfor flere terapeutiske retninger, men benytter primært kognitive og psykodynamiske metoder.

Vi får mange henvendelser fra voksne, der ønsker behandling i forbindelse med:

  • Stress
  • Depression
  • Angst
  • OCD
  • Sorg og krise
  • Ensomhed
  • Identitets- og livskriser
  • Arbejdsrelaterede udfordringer
  • Alvorlig sygdom og sygdom hos pårørende
  • Overgreb
  • Parforholdsproblematikker
  • Personlig udvikling

Individuel terapi i Aalborg

Hvad er individuel terapi?

Hos os dækker individuel terapi over et dybdegående forløb, hvor klienten i fortrolige samtaler med psykologen arbejder med personlige spørgsmål og udfordringer. Denne terapiform tilpasses den enkelte og tager udgangspunkt i klientens specifikke behov og livssituation. Intet liv er ens, hver alder omfatter nye problemstillinger, hvilket vi har øje for gennem individuel terapi.

Sessionerne fokuserer således på at udforske følelser, tanker og adfærdsmønstre for at fremme indsigt og ændring. Gennem individuel terapi skabes en tryg ramme, hvor gældende problemstillinger kan udfoldes.

I samarbejde med din psykolog vil du være i stand til at lokalisere de underliggende strukturer, der danner grobund for dine individuelle udfordringer – og herigennem kan der skabes varig og værdifuld forandring.

Værktøjer mod angst, depression og stress

I individuel terapi arbejder vi med mange forskellige problemstillinger. Samfundet sætter større krav til det enkelte individ end nogensinde før, og som resultat oplever vi mange henvendelser i henhold til angst, depression og stress.

Individuel terapi er særdeles effektiv til at adressere og behandle sådanne psykologiske udfordringer. Ubehandlet kan disse tilstande påvirke det mentale såvel som det fysiske helbred på en omfattende måde. Nogle gange kan det også have en indflydelse på ens personlige relationer, hvorfor vi ligeledes tilbyder parterapi.

I individuel terapi vil du være i stand til at identificere årsagerne bag dine følelser og herigennem tilegne dig nye værktøjer, som du kan bruge til at håndtere og bekæmpe udfordringerne. Vi ved, at ingen situation er ens. Derfor tager hvert forløb udgangspunkt i klientens konkrete situation.

Navigering i livets skiftespor

Individuel terapi kan være en uvurderlig støtte i perioder, hvor gamle roller og identiteter skal genovervejes – og hvor nye skal formes. I individuel terapi kan du få hjælp til at håndtere de komplekse og ofte smertefulde processer forbundet med store livsovergange såsom karriereskift, fyring eller et personligt tab.

Ved at arbejde med en psykolog vil du være i stand til at opdage dine styrker og potentialer, finde ny mening i livet og tilpasse dig forandringer på en sund og konstruktiv måde. Målet med individuel terapi er ikke kun at hjælpe med at håndtere kriser, men også at fremme en vedvarende personlig vækst og forbedret livskvalitet. Uanset hvilken fase du befinder dig i, møder vi dig netop dér.

Individuel terapi for unge

Ligeså henvender stadig flere unge sig med en række forskellige problematikker og udfordringer, såsom ensomhed, tristhed, angst og nervøsitet, lavt selvværd, følelse af pres mht. uddannelseskrav, eksamens- og præstationsangst, mobning, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Unge går igennem en masse faser i udviklingen fra barn til voksen, og det kan til tider være svært at forholde sig til egne tanker og følelser. Som ung kan usikkerhed, kærestesorg eller familiære problemer være svære at stå alene med og være grænseoverskridende at tale med andre om. For mange unge kan individuel samtaleterapi gøre det lettere at håndtere ungdomslivets svære udfordringer.

Vi har stor erfaring i terapeutisk behandling af børn, og vi kan byde ind med hjælp omkring barnets almene og normale udvikling samt afvigelser heraf, det være sig mistrivsel, forhindringer eller udfordringer relationelt, følelsesmæssigt og/eller kognitivt.

Det terapeutiske arbejde med børn foregår i tæt samarbejde med barnets forældre.

Flere forældre henvender sig med henblik på rådgivning om, hvorvidt deres barn er ved at udvikle symptomer på psykiske problemer eller det snarere er et udtryk for, at barnet er i færd med at nå et nyt trin i dets udviklingsproces. Ved mistrivsel er det vigtigt, at der iværksættes en indsats således, at problemerne ikke vokser sig større eller griber om sig. Det er vigtigt, at barnet kommer på rette spor igen. Vi tilbyder rådgivning til forældrene med henblik på at hjælpe og støtte barnet og familien bedst muligt fremadrettet.

Kontakt Psykologklinikken v. Tina Solbjerg

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere, eller hvis du har planer om at starte et forløb hos os. Udover individuel terapi tilbyder vi blandt andet også parterapi og familiebehandling. Du kan ringe til os på tlf. 51 25 29 31 eller sende en mail på psykologtinasolbjerg@gmail.com. Alternativt kan du kontakte os på sidens kontaktformular.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.